Det er vigtigt at være fysisk aktiv, uanset om du har gigt eller ej. Du får energi og styrke til at gøre de ting, du gerne vil. Få inspiration og tips til hvordan, du kommer i gang.

Hvis du har gigt, er det vigtigt, at du kommer i gang med motion og træning. Det giver dig energi og styrke, så du bedre kan klare opgaverne i din dagligdag og gøre de ting, du gerne vil. Du får også et større psykisk overskud og mindsker risikoen for at udvikle visse livsstilssygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdom.